Sanne Andersen
Om Sanne

Sanne Andersen

Zoneterapeut · Qi Gong-instruktør · Skoleleder, DIFZT

Vi kan ikke hjælpe et andet menneske længere, end vi selv er nået.

26års erfaring
10.000+behandlinger
DIFZTskoleleder
RABgodkendt

Min vej

Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med det hele menneske — krop, sind og den stille visdom, der bor imellem.

Jeg har altid har en stor interesse i sundhed og den menneskelige psyke. Men det hele tog er særlig drejning, da jeg selv blev ramt af svær astma. Jeg oplevede, at de behandlingsmuligheder, jeg blev tilbudt, primært handlede om at lindre symptomerne, og jeg fik at vide, at tilstanden ville være kronisk, med kontinuerlig medicin og ekstra medicin ved forværringer. Det satte gang i en nysgerrighed hos mig. Jeg begyndte at undersøge, hvilke andre muligheder der fandtes for at understøtte kroppens egen balance, samt dens evne til at helbrede sig selv og den søgen førte mig til zoneterapi, psykens påvirkning på fysikken, qi gong og traditionel kinesisk medicin. Her fandt jeg en tilgang, som gjorde en stor forskel for mig, jeg blev efter nogle år erklæret rask og det blev starten på den vej, jeg siden har fulgt.

I dag deler jeg det hele fra klinikken i Aalborg SV: Behandlinger hvor du får en pause og kroppen får plads til at ånde og hele; og en Zoneterapeutuddannelse, hvor jeg får lov til at give faget videre til nye hænder og hjerter. For mig handler det om at skabe rum – så mennesket selv kan finde tilbage til balance; Qi gong undervisning – det skaber flow, styrke og harmoni.

Når jeg ikke er i klinikken, finder du mig ofte i naturen. Her minder stilheden, årstidernes skiften og naturens egen rytme mig om noget af det vigtigste, jeg har lært: At finde hjem i mig selv og at det, der virkelig har værdi, sjældent behøver at blive forhastet.

Kroppen har sin egen visdom og sit eget tempo. De mest holdbare forandringer sker ofte lidt efter lidt – når vi giver dem tid, nærvær og de rette betingelser. For ligesom i naturen får det, der næres med tålmodighed, mulighed for at slå rødder og vokse sig stærkt.

Intet godt behøver at være forhastet.
Sanne Andersen
Baggrund

Som zoneterapeut og komplementær (alternativ) behandler tager jeg altid udgangspunkt i et holistisk menneskesyn og betragter klienten ud fra et hele af fysiske, psykiske, sociale, åndelige/spirituelle og miljømæssige faktorer.

Min baggrund

  • RAB zoneterapeut og behandler med egen klinik siden 2000
  • Indehaver og skoleleder, Dansk Institut for Zoneterapi
  • Udbyder af RAB-kurser
  • Psykoterapeut, individuel terapi
  • Ansigtszoneterapeut
  • Tankefeltterapeut
  • Golden Wings Chi Gong Mester & Tai Chi-instruktør
  • Healer (2-årig uddannelse ved Mike Robinson)
  • Acu 2000 - Akupunktur
  • Øreakupunktør (fransk og kinesisk uddannelser)
  • Sygeplejerske
  • Social- og sundhedshjælper
  • PhD i Klient Transformation (Engelsk Universitet)

Empatisk, lyttende og interesseret i dig
Af natur er jeg empatisk og lyttende. Jeg møder dig som klient, der hvor du befinder sig i livet lige nu. Fra min tidligere beskæftigelse som sygeplejerske, har jeg også en bred naturvidenskabelig viden alment, men også specielt om hjerte- og nyre-medicin og dialyse.

Jeg er et spirituelt menneske og arbejdet med spiritualitet har altid været en del af mit liv og inddrages i mine behandlinger og undervisning.

Zoneterapi og Traditionel kinesisk medicin
Min tilgang til mine klienter og behandlinger er i høj grad baseret på Traditionel Kinesisk Medicin (TKM). Jeg har kæmpe interesse, dyb indsigt, mange års erfaring og en stor viden og forståelse om og med Traditionel Kinesisk Medicin.

Dette har jeg tilegnet og erhvervet mig gennem uddannelser, selvstudier, talrige kurser og mit mangeårige arbejde som skoleleder og underviser – først på Zoneterapeutskolen i Nordjylland gennem 7 år - og siden 2013 som indehaver og skoleleder af Dansk Institut for Zoneterapi - kaldes ofte Zoneterapeutskolen i Aalborg.

Jeg holder mig løbende ajour med kurser indenfor TCM, zonete rapi, kost, vitamin- og mineralterapi, homøopati, personlig udvikling, spiritualitet, healing,chi gong og tai chi.

Skal vi ses i klinikken?

Book en tid →Se behandlinger