Som zoneterapeut og komplementær (alternativ) behandler tager jeg altid udgangspunkt i et holistisk menneskesyn og betragter klienten ud fra et hele af fysiske, psykiske, sociale, åndelige/spirituelle og miljømæssige faktorer.
Min baggrund:
|
Empatisk, lyttende og interesseret i dig
Af natur er jeg empatisk og lyttende. Jeg møder dig som klient, der hvor du befinder sig i livet lige nu. Fra min tidligere beskæftigelse som sygeplejerske, har jeg også en bred naturvidenskabelig viden, specielt om hjerte- og nyre-medicin og dialyse.
Jeg er et spirituelt menneske og arbejdet med spiritualitet har altid været en del af mit liv og inddrages i mine behandlinger og undervisning.
Min tilgang til mine klienter og behandlinger er i høj grad baseret på Traditionel Kinesisk Medicin (TCM).
Jeg har kæmpe interesse, dyb indsigt, mange års erfaring og en stor viden og forståelse om og med Traditionel Kinesisk Medicin. Dette har jeg tilegnet og erhvervet mig gennem selvstudier, talrige kurser og mit mangeårige arbejde som skoleleder og underviser – først på Zoneterapeutskolen i Nordjylland gennem 7 år - og siden 2013 som indehaver og skoleleder af Dansk Institut for Zoneterapi (Zoneterapeutskolen i Aalborg).
Jeg holder mig løbende ajour med kurser indenfor TCM, zoneterapi, kost, vitamin- og mineralterapi, homøopati, personlig udvikling, chi gong og tai chi.
Jeg kan kontaktes på telefon/sms: 5170 2969 og på mail: mail@sanneandersen.dk
Du kan også finde mig og kontakte mig på Facebook her.